De fleste billeder kan klikkes op
Den 24. juni - en omstrejfende Hvid stork var her til aften på besøg i Lustrup. Fuglen er ringmærket i Tyskland. - Så håber jeg den vil tage et par overnatninger i Inge´s Storkerede på Haderslevvej :-)
Den 21. juni - Denne pjaltede Rørhøg holder til ved Kammerslusen, det er faktisk utrolig at den kan flyve.
Splitternen herover er skudt på Lakolk strand, den stod sammen med en flok blandede Hætte- Storm- Sølv- og Sildemåger. - Her er det sidstnævnte der pudser fjer. Bemærk, den ene er ringmærket.
Astrup engsø, har Knopsvaneparret fået 5 unger, hvoraf den ene er helt hvid, en såkaldt Polsk svane.

Den 11. juni - Her har den ene af Kirkeugleparrets unger forladt kassen, og blir nu fodret, på jorden, med Regnorme af forældrene.

Den 9. juni - Det lykkedes igen at finde Trane familien i Kongemosen ved Lindet skov, fouragerende i en kornmark. - Ungerne har fået fjer, og ligner nu rigtige små Traner. - Tranefar herunder, gør sig usynlig ved at bøje hals og ben, så han kun er en ½ meter høj, og ganske usynlig i kornmarken. - Hele seancen tog under et ½ minut, før fuglene var væk i det høje korn.
Her er det Knopsvanefamilien i digegraven ved Astrup engsø, der poserer for fotografen.

Den 1. juni - Mange Viber bukkede under i marts, da vinteren vendte tilbage, efter 2-3 uger med forårstemperaturer. - Men heldigvis er næste generation undervejs, som her i Astrup enge. - Mor holder øje med de fire unger på en lille forhøjning, samtidig med at hun netter sig.
Her er to Fasan kokke i kamp om hvor teritoriegrænsen går, midt på landevejen mellem Hareby og Gelsbro.
For 10. år i træk, er der sommer Sangsvane i Munkesøen, og det er der jo så også en grund til, som det ses. - gad vide om det er samme fugl i samtlige 10 år?