Sangsvaner
Den 29. December. - Endelig klarede det en lille smule op i vejret, efter en månedstid med gråvejr. - Så det var skønt at komme ud og strække ben lidt efter div. julefrokoster.

Dagens tur gik til Fæsted mose, hvor der i øjeblikket går en flok Sangsvaner på ca. 240 stk, hvoraf ca. 45 er unger fra iår. Yderligere er der 10 Pibesvaner i flokken.

Fæsted mose/Obbekær er et af de sikre steder hvis man er til gulnæbbede svaner i store flokke..

Jeg har markeret én Pibesvane på billedet, der er et par stykker mere på billedet, prøv selv og find dem...

Den 8. december - En flok Grønirisker på en 25 - 30 stykker, huserer i øjeblikket rundt her i kvarteret, og idag ved middagstid var de så på besøg ved mit foderbræt. Jeg sad og skød lidt billeder af dem ud gennem køkkenvinduet (deraf den lidt forringede billedkvalitet) , da en af dem pludselig råber!!
- iløbet af 2 sekunder er alle småfuglene væk, da denne lille Spurvehøg suser hen over foderbrættet...Den sætter sig op i et træ et øjeblik og stirrer hen på foderbrættet i håb om at få øje på en eller anden lille lækkerbisken..