s


Den 29.april. - I denne uge har jeg startet arbejdet op i Projekt Hedehøg, og i den forbindelse kørte jeg igennemm Føvling, og selvfølgelig måtte jeg lige en tur om forbi kirken, for at se om Kirkeuglefar skulle sidde i naboens Birketræ, som han plejer. Det gjorde han, og vi kan stadig se hinanden, selv om træet er ved at springe ud..

Den 22. april. - Efter at Storkeparret i formiddags var på besøg i reden på det gl. Råhus, og i Øster vedsted, vendte de ved middags tid tilbage til reden i Damhus, hvor de rigtig hyggede sig. Nu bliver det så spændende at se, i hvilken rede de vælger at lægger æggene..
Den 20. april. - Efter et par dage med gråvejr og regn, stod Storkeparret, her til aften, stadig på reden på Haderslevvej...

Den 18. april. - Parret fra reden ved Seemgård, stod i formiddags på reden i Damhus ( over for Lustrupvej ). - Til aften ved 20 tiden gik de til ro på Inge´s storkerede på Haderslevvej, over for Toftlundvej) - hvor de også har parret sig. Så umiddelbart lyder det som et ynglepar.
I øvriget var det den smukkeste solnedgang her til aften. set fra Tved Gammelvej.
Her til aften talte jeg 84 Fiskehejrer i luften på én gang, over hejrekollonien i Varming. Det er godt nok mange fugle, + dem der evt. ligger og ruger, og dertil kommer så ungerne der bliver klækket i disse dage. Det er mange munde der skal mættes hver dag..

Den 16. april. - Sidst på eftermiddagen i dag, landede disse to Storke på reden ved Seemgaard. Den ene er en Tysk fugl, ringmærket med nr. 5V049 - Umiddelbart synes jeg det ligner det en hun og en han, når man kigger på fuglenes størrelse og næb længde. - Jeg håber det er et par der har lyst til at blive i området...
Den 15. april. - Havørnen motionerer grågæssene over Ribe Østerå

Den 12.-april.- Så sprang Bøgen ud i plantagen nord for byen, og årets første Grågæslinger er ude at opdage verden sammen med mor og far, ved Kammerslusen.
Hør den lille Stær, den er åh så fornøjet... hjemme i min have.

Den 3. april. - I dag, lige før middag, landede årets to første storke i Inges storkereder på Haderslevvej. De fløj desværre hurtigt videre igen. - den ene var ringmærket i Tyskland med nummeret DEW 6V232