Den 30. september - Det er blevet efterår, og svampesæssonen er igang, så Gitte og jeg gik en tur i skoven langs Nørrebækken bag AMU centret og golfbanen og kiggede på efterår.

Den 26. september - Vi kørte en tur til Grarup Langsø sammen med genboen, for at se på Krondyr, som lige nu er i brunst. Det er fast arbejde for hjorten at holde styr på flokken.

Den 22. september - Så har jeg igen været ude og lege med stjernerne, og denne gang er det Mælkevejen over Mandø. Billedet er taget ved kl. 23.30 tiden ved opkørslen over diget. - Det var en smule diset over Esbjerg, men lyset fra byen kunne tydlig ses på himlen, og det lykkedes at få et lille stjerneskud med også.

Den 21. september - Over 300 Traner raster og overnatter i disse dage i området ved Hviding engsø og forland. Det er måske Jyllands ynglefugle + afkom der samles her inden afrejsen sydover. Et virkelig fedt syn når de alle er i luften..

Den 20. septamber - Jeg var ude at lege lidt med stjernerne her i nat, hvor jeg satte kamaraet på stativ, pegende mod Nordstjernen, hvorefter jeg tog 117 billeder med en lukketid på 20 sekunder. Derefter samlede jeg alle 117 billeder til dette spektakulære billede, der får jordens rotation til at se ud som om stjernerne bevæger sig. - Billedet er hjemme i min egen have.